Odsherred Avis - områdets EGEN avis

Lørdag 4. september 2010

Motorcyklist kørte galt ved Asnæs

Mandag kl. 20:34 kørte en 49-årig mand fra København på en motorcykel ad Rødhøjvej ved Asnæs mod øst, og mistede af ukendte årsager herredømmet over motorcyklen i en højrekurve.

Den 49-årige ramte et skilt med benet og væltede. Motorcyklisten kom til skade med benet og ryggen og blev med helikopter transporteret til Rigshospitalet, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Politiet har ingen oplysninger om mandens skader, men der er ingen forlydender om livstruende skader.


© Copyright 2010 Odsherred Avis - områdets EGEN avis . Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send til en ven