Alsang igen i Annebergparken

Tonny Landy er tilbage i Annebergparken til en eftermiddag med danske sommersange søndag den 1. august 2010.
Tonny Landy akkompagneret af Thyge Thygesen leder fællessangene søndag den 1. august 2010 i haven ved Odsherred Teatercenter.
For syvende gang i træk inviterer Kultur- og folkeoplysningsudvalget til Alsangsstævne i haven ved Odsherred Teater.
Det er en tradition, som Kulturudvalget i Nykøbing-Rørvig Kommune startede, og som heldigvis er videreført af Kultur- og fritidsudvalget i Odsherred Kommune. Som de foregående år er det sangeren Tonny Landy og pianisten Thyge Thygesen, der leder publikum igennem eftermiddagen.
Tidligere år har man været så heldig, at sangerinden Tove Hyldgaard også kommer forbi og synger sammen med Tonny Landy, måske vil det også ske i år...
Men det er jo publikum, der er hovedpersonerne denne dag. Der er derfor trykt 600 sanghæfter, der bugner af dejlige danske sange. Repertoiret er hovedsagelig hentet fra Højskolesangbogen.
Der er gratis adgang. Man er meget velkommen til tage en madkurv, kaffe og te eller lignende med, ligesom det er en god ide at tage tæpper eller klapstole med.
Alsangsstævnets praktiske afvikling sker i et samarbejde mellem Odsherred Teater, Kulturhuset Pakhuset og Odsherred Kommunes fagcenter for Kultur og Fritid.
Arrangementet foregår i haven ved Odsherred Teater, Annebergparken 22, Nykøbing og starter kl. 15 med adgang fra kl. 14.
Pressemeddelelse
fra Odsherred Kommune
© Copyright 2010 Odsherred Avis - områdets EGEN avis . Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Del på Facebook
Print siden
Send til en ven




