Klik venligst

Odsherred Avis - områdets EGEN avis

Torsdag 9. september 2010

Rørvig er ikke for blærerøve

Rørvig er fin. Sådan er budskabet i en ny lokal udgivelse fra lokalhistorikeren Kurt Sørensen.

Som opholdssted om sommeren er Rørvig finere end Skagen og Hornbæk - og på linje med Tisvilde.

Udgivelsen, der nu kan fås i boghandelen, hedder "4581 Rørvig" og er en slags manual, der fortæller hvordan man begår sig i denne del af Odsherred.

Rørvig er ikke for blærerøve, men et stilfærdigt og pr definition "kedeligt" sted. Her er ingen forlystelser. Man går bare en tur på havnen og kigger på færgetrafikken, mens børn ligger på maven på bådebroerne og fanger krabber. Her sker ingenting - og det er netop det fine ved Rørvig, hedder det.

Her er flere eksempler på, hvordan tilflyttere kan falde uden for Rørvigs kodex. F.eks. ved at bygge "forkerte" huse eller fælde for mange træer på sommerhusgrundene. Rørvig har sine vogtere, nemlig naturfredningsforeningen og bevaringsforeningen, der måler forandringerne med den historiske alen som udgangspunkt. Deres aftenbøn hedder Bevar Rørvig.

Den nye udgivelse har selv kulturhistoriske referencer, som forklarer hvorfor Rørvig er anderledes end andre badesteder. Fra begyndelsen tilhørte stedets landliggere det akademiske borgerskab og var veluddannede - og deres huse er som oftest stadig i familiens eje, som fører kulturen videre. Og det smitter i stadig højere grad af på de fastboende i Rørvig.


Pressemeddelelse

© Copyright 2010 Odsherred Avis - områdets EGEN avis . Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send til en ven