Klik venligst

Odsherred Avis - områdets EGEN avis

Lørdag 31. juli 2010

Stærke præstationer hos VBC

Vig Billard Club havde to hold i kamp på udebane og begge kunne vende hjem med fine resultater.

Sjællandsserieholdet spillede med så godt et holdsnit som 14,19 i Kalundborg og fik dermed uafgjort 4-4.

Der var sejre til Erik Klausen 12,82 og O.C. Petersen 13,51, mens Bo Strømsholt 14,91 og Torben Kristensen 16,83 tabte deres kampe.

Serie 2 holdet var i Grantoften og vandt 6-2 og kom ved denne sejr i spidsen af rækken før sin sidste runde.

Kampens eneste nederlag tilfaldt Bendt Møller med snit 5,75, medens sejrene gik til Arne Hansen 9,09, Henning Hjelm 7,78 og Stephan Mathiassen 5,76. Med sejr i sin sidste kamp kvalificerer holdet sig til finalen om sjællandsmesterskabet.


Bjarne Hansen

© Copyright 2010 Odsherred Avis - områdets EGEN avis . Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send til en ven